FAQ om Træning i arbejdstiden

Her finder du svar på de typiske spørgsmål i forbindelse med træning som en del af arbejdet

FAQ

Vis alle

Hvad er effekterne af træning i arbejdstiden?

Pilotprojektet ’Holdbart arbejdsliv’ (2013-2015) I lokalområde Vesterbro, Kongens Enghave, Valby (VKV) viste bl.a. følgende effekter for deltagerne:

Træningen har medført signifikante forbedringer i muskelstyrke og udholdenhed.

Nakkesmerter er reduceret, og lændesmerter er signifikant reduceret.

Der er sket en signifikant øgning i energi, og søvnkvalitet er forbedret.

Der er en signifikant reduktion i oplevet arbejdsbelastning, hvilket kan tages som et udtryk for, at der er sket en øgning i fysisk kapacitet, der gør det daglige arbejde nemmere at overkomme.

Hvem skal deltage i træningen i arbejdstiden?

Den primære målgruppe for træningen er medarbejdere ansat på plejehjem og i hjemmeplejen, især indenfor de nedslidningstruede brancher.

Både forskning og pilotprojektet ’Holdbart arbejdsliv’ viser, at oplevelsen af, at træning styrker fællesskabet med kolleger, er en stærk motivationsfaktor for at deltage i træning. Det kan derfor være af stor betydning, at alle medarbejdergrupper på arbejdspladsen deltager.

Det er også af stor betydning for medarbejderne, at lederne deltager i træningen. Flere ledere har i pilotprojektet givet udtryk for, at træning i arbejdstiden giver nyt liv til relationerne på arbejdspladsen, og at de møder deres medarbejdere på en ny måde.

Nogle medarbejdere kan have svært ved at deltage i holdtræningen.

Derfor udfører Arbejdsmiljø Københavns fysioterapeuter en screening af alle medarbejdere i målgruppen, før træningen går i gang. Arbejdsmiljø København laver individuelle træningsprogrammer til de medarbejdere, som har behov for det, og hjælper dem med at deltage i den fælles træning med deres eget program.

Hvor meget skal medarbejderne træne?

Succeskriteriet er, at medarbejderne træner min. 35 min. om ugen.

Hvilken type af træning er der tale om?

Når SUF indfører træning i arbejdstiden, skal der være fokus på styrketræning af de muskler, som bliver mest slidte og trætte i arbejdet. Træningen er således målrettet de belastninger, som medarbejderne i plejen er udsat for og kan ikke sammenlignes med fx konditionstræning og fitness.

Hvordan skal træningen organiseres?

En af de ting, som ledelsen i samarbejde med MED-udvalget skal beslutte, er, hvilken træningsmodel man ønsker at indføre.

Erfaringerne fra pilotprojektet viste, at der ikke findes én løsningsmodel til at indføre træning i arbejdstiden. Der skal være mulighed for at tilpasse organiseringen til forskellige lokale forhold. Forskellige modeller kan fungere – alt efter hvilken model der passer bedst ind i hverdagen og adgangen til træningsfaciliteter. Arbejdspladsen evaluerer den valgte træningsmodel senest 10 uger efter, den er sat i gang. Herefter tilpasses modellen eventuelt.

Det er et krav, at træningen skal foregå som holdtræning, fordi forskning og erfaring fra pilotprojektet ’Holdbart Arbejdsliv’ viser, at det er med til at fastholde, at medarbejderne får gennemført træningen.

Træningen kan være fordelt over flere omgange i løbet af ugen.  Der udbydes et antal hold, der placeres på forskellige tidspunkter, som giver hver medarbejder mulighed for at træne på et niveau svarende til 35. min om ugen.

Hvad er træningstovholderens rolle?

Træningstovholderne er de personer, som står for den daglige træning på arbejdspladsen. Træningstovholderne guider deres kolleger igennem træningsseancen.

Hvad er ledelsens rolle?

Træning i arbejdstiden er en ny ledelsesopgave, og ledererens rolle er afgørende for at få træning i arbejdstiden til at fungere.

Opgaven er at gøre fysisk træning til en arbejdsopgave i arbejdstiden. Succeskriteriet er, at medarbejderne træner min. 35 min. om ugen.

Ledelsen har ansvaret for at sætte træningen i gang efter en dialog med medarbejderne om, hvordan det kan blive en god oplevelse at indføre træning i arbejdstiden.