Københavns Kommunes logo

Digital chikane på arbejdspladsen

Guide til at forebygge og håndtere digital chikane

Langt størstedelen af den digitale kontakt mellem borgere og medarbejdere i Københavns Kommune foregår i en saglig og fredelig tone. I enkelte tilfælde kan der dog opstå situationer, hvor medarbejderen i kraft af sin position som offentligt ansat kan blive udsat for chikane eller groft sprogbrug. Det kan fx være i form af en hadegruppe på Facebook, en videooptagelse på YouTube eller vrede mails og SMS’er.

Guide til at forebygge og håndtere digital chikane

Arbejdsmiljø København har lavet guiden Forebyg og håndtér digital chikane. Den skal klæde MED-organisationen og Trio-grupper (leder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant) på med viden om, hvad digital chikane er, og hvordan man som arbejdsplads kan forebygge og håndtere digital chikane.

Guiden gennemgår:

  • Hvad er chikane på digitale medier?
  • Hvad skal arbejdspladsen gøre?
  • Hvornår er digital chikane strafbart?
  • Hvad skal man som offentlig ansat kunne håndtere?
  • Hvordan kan man som arbejdsplads identificere, forebygge og håndtere digital chikane?

I guiden finder I også:

  • En tjekliste til hvad Arbejdsmiljø København anbefaler, at jeres lokale retningslinjer indeholder
  • Et eksempel på en beredskabsplan til håndtering af digital chikane

Reagér hurtigt og sørg for at sikre beviserne

En medarbejder, der udsættes for digital chikane eller opdager digital chikane af andre kollegaer, skal straks orientere ledelsen, så ledelsen har mulighed for at undersøge sagen og reagere.

Det er vigtigt, at den ramte medarbejder eller andre sørger for at dokumentere opslaget, fx ved at tage et skærmprint af opslaget (knappen Print Screen i øverste højre hjørne af tastaturet) og derefter indsætter billedet i et word-dokument. Det kan også gøres ved at tage et billede af skærmen på mobil eller tablet.

Spørgsmål til digital chikane

Vis alle

Hvad er digital chikane?

Digital chikane kan være offentliggørelse på internettet (fx hadesider) af private oplysninger om en medarbejder, herunder private billeder, telefonnummer eller adresse, billede eller lydoptagelser eventuelt i kombination med en nedsættende eller krænkende omtale af den pågældende medarbejder.

Det kan også være SMS-beskeder til arbejdsmobilen med krænkende tekstbeskeder og/eller billeder. Det kan være tilfælde, hvor borgeren opretter en falsk profil på fx Facebook og bruger medarbejderens billede i forskellige debatfora, som er med til at skabe en dårlig stemning mod medarbejderen.

Chikane kan også forekomme ved, at borgeren forfølger og iagttager medarbejderen eller på anden måde er opsøgende, fx ved at optage video eller tage billeder af medarbejderen i private sammenhænge.

I guiden Forebyg og håndtér digital chikane kan I læse mere om:

  • Hvornår digital chikane er en decideret strafbar handling
  • Hvordan I identificerer, forebygger og håndterer digital chikane.

Hvad skal arbejdspladsen gøre?

Det er vigtigt, at arbejdspladsen drager omsorg for og yder støtte til den medarbejder, som udsættes for chikane. Den enkelte medarbejder må ikke stå alene i situationen.

Digital chikane er i dag omfattet af arbejdsmiljøloven, som noget arbejdspladsen har pligt til at håndtere og forebygge på linje med vold og trusler om vold. Det er nærmere beskrevet i guiden Forebyg og håndtér digital chikane, hvornår digital chikane er en decideret strafbar handling.

Men selvom den udøvede chikane ikke vurderes som strafbar, betragtes den i følge arbejdsmiljøloven som psykisk vold. Digital chikane skal derfor anmeldes og håndteres som en arbejdsulykke og anmeldes i SafetyNet.

Ifølge Københavns Kommunes politik på området skal alle arbejdspladser udarbejde retningslinjer for forebyggelse, håndtering og anmeldelse af krænkende hændelser såsom digital chikane.

I guiden Forebyg og håndtér digital chikane kan I læse mere om:

  • Hvordan I udarbejder lokale retningslinjer for identifikation, forebyggelse og håndtering af digital chikane
  • Laver en beredskabsplan til håndtering af digital chikane

Hvornår er digital chikane strafbart?

Arbejdsmiljø København anbefaler, at I altid drøfter den konkrete situation med juridisk personale/afdeling i jeres egen forvaltning – både i tvivlssager og ved åbenlyse sager.

Straffeloven

Den chikane, der falder indenfor den juridiske vurdering af, hvad der er strafbart, er bl.a. reguleret i straffeloven[1]. Udgangspunktet er, at subjektive holdninger og meninger er lovlige, mens usande beskyldninger fremsat mod offentlige ansatte er ulovlige. Det kan være strafbart at:

  • Fremsætte freds-/ærekrænkende beskyldninger (injurier)
  • Fremsætte sigtelser mod bedre vidende (bagvaskelse)
  • Videregive meddelelser og billeder af en offentlig ansats private forhold
  • Fremsætte racistiske bemærkninger.
  • True eller fremkalde frygt for andres liv
  • Videoovervåge arbejdssteder, fx privat bolig, uden at oplyse medarbejderne herom

En politianmeldelse vil dog altid bero på en konkret vurdering.

Her skal man være opmærksom på, at der gælder en tidsfrist for politianmeldelse. Det skal ske indenfor 72 timer fra episoden, såfremt medarbejderen senere skal have muligheden for at ansøge om erstatning efter offererstatningsloven.

Der er ganske få undtagelser, hvor 72 timers fristen kan fraviges, og det gælder primært på det specialiserede sociale område – af hensyn til pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolder[2].

Lydoptagelser foretaget af borgeren, hvor denne selv indgår i mødet, er ikke ulovligt efter straffeloven. Heller ikke selv om borgeren ikke oplyser, at optagelsen finder sted. Det kan dog efter omstændighederne være strafbart[3], hvis lydoptagelsen videregives/lægges på internettet til personer, som intet har med samtalen at gøre, og oplysningerne vedrører den ansatte. Der er tale om de tilfælde, hvor der bliver sagt ting, som "åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden", og oplysningerne gives i enerum til den pågældende borger.

Databeskyttelsesloven

Det er ulovligt at videregive private oplysninger - fx privat adresse, racemæssig baggrund eller politisk overbevisning samt billeder af en ansat i private sammenhænge - i henhold til Databeskyttelsesloven,[4]. Medarbejderen eller arbejdsgiver kan klage til Datatilsynet og bede om, at de oplysninger, der ikke er givet samtykke til, fjernes. En overtrædelse af en afgørelse fra Datatilsynet vil kunne medføre bødestraf eller fængsel i meget grove tilfælde. En afgørelse vil dog altid bero på en konkret vurdering af, om et billede eller en video er krænkende. I vurderingen tages der meget stort hensyn til ytringsfriheden.

Sagt med andre ord: video og billeder, som en borger lægger ud uden samtykke, behøver ikke at være ulovlige. Det kommer an på formål og øvrige omstændigheder, selv om medarbejderen kan genkendes.

Arbejdsmiljøloven

Situationer, som ikke nødvendigvis falder ind under den strafferetslige definition af chikane, men som opleves krænkende og ubehagelige for den enkelte medarbejder, skal ifølge arbejdsmiljøloven håndteres som psykisk vold og dermed en arbejdsulykke. Arbejdspladsen skal have udarbejdet retningslinjer for, hvordan psykisk vold identificeres, håndteres og forebygges.

[1] Bl.a. straffelovens §263-269 og §199a og §121, også bedre kendt som Respektpakken fra 2017, som gør det strafbart at chikanere personer i offentlig tjeneste.

[2] Undtagelsen gælder derfor som udgangspunkt ikke i de tilfælde, hvor medarbejderen ikke ønsker at foretage politianmeldelse af skadevolderen ud fra et hensyn til skadevolderen. Her kan man kun fravige 72-timers reglen, hvis der er tale om særlige socialpædagogiske funktioner, der skal tages hensyn til i relation til skadevolderen.

[3] Straffelovens § 264d

[4] Databeskyttelsesloven implementer en EU-forordning fra 2016. Loven implementerer forordningen, der fastsætter rammer for, hvordan behandlingen af personoplysninger kan ske. Forordningen anvendes i dansk ret, mens databeskyttelsesloven fastsætter de særregler, der er i Danmark. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelse af Databeskyttelsesloven.