Københavns Kommunes logo

Løft og arbejdsteknik

- pas på jer selv, mens I passer jeres arbejde

Der er jobs, som kræver at medarbejderne løfter, skubber, trækker og arbejder i akavede arbejdsstillinger mange gange i løbet af deres arbejdsdag. Det er fx pædagogen i vuggestuen, der løfter børn op og ned fra pusleborde eller bærer børnene, når de modtager dem fra forældrenes favn. Det gælder også gårdmanden, der bruger mange timer om ugen på at feje, skovle grus eller klippe høje hække.

Forkerte arbejdsredskaber og -metoder kan betyde, at I slider på kroppen og får fysiske gener. Det er derfor vigtigt, at I arbejder med jeres arbejdsteknik, så I sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø. Gevinsterne kan være øget arbejdsglæde, færre sygedage og forebyggelse af nedslidning og smerter.

Rådgivning fra Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København kan hjælpe jer med at mindske belastningerne ved det hårde fysiske arbejde. Med udgangspunkt i jeres arbejdsopgaver analyserer vi belastningerne, og sammen med jer finder vi løsninger, som passer ind i jeres arbejdsgang. Typisk vil løsningerne findes ved at ændre på arbejdsredskaber, organisering af arbejdet, arbejdsteknik, vaner og holdninger mv. Vi kan også tilbyde at komme og undervise i forskellige emner inden for ergonomi.

Rådgivningen tilpasses jeres arbejdsplads og kan variere fra korte inspirationsoplæg til længere procesforløb alt efter behov.

Arbejdsmiljø Københavns fysio- eller ergoterapeuter kan besøge jer på arbejdspladsen, og rådgive direkte om jeres arbejdsopgaver. Vi kan hjælpe jer med at undersøge, hvor belastningerne er, og hvordan I kan løse problemerne med andre arbejdsredskaber og -metoder. I nogle tilfælde kan der være behov for at sætte gang i fysisk træning for at få indarbejdet gode arbejdsbevægelser og -rutiner.

Hvordan I bruger jeres krop på arbejdet, er ofte tæt forbundet med jeres holdninger på arbejdspladsen. Plejer I fx at løfte børnene, eller skal de selv lære at gå op ad trappen? Eller er det Tarzan, der lægger normen for, hvor meget man kan løfte? Det er ofte vigtigt at få en åben dialog om, hvilke værdier og holdninger der skal ligge til grund for udførelse af arbejdet.

Eksempler på Arbejdsmiljø Københavns rådgivning

Vis alle

Vurdering af fysiske arbejdsbelastninger

Reducér smerter med de rette arbejdsredskaber, -metoder og -rutiner

Vi er alle forskellige og løser ofte arbejdsopgaver på hver vores måde. Arbejdsmiljø København tager derfor udgangspunkt i den enkeltes behov og den konkrete situation.

Arbejdsmiljø København kommer ud på arbejdspladsen, hvor vi indleder med en snak om de opgaver, der ligger i arbejdet. Herefter ser vi sammen på indretningen af arbejdspladsen og laver en vurdering af de arbejdsbelastninger, der er i arbejdet. Gennemgangen af arbejdspladsen vil systematisk belyse alle aspekter af de ergonomiske forhold – lige fra arbejdsstillinger og udstyr til organisering af arbejdet. Det kan give viden og nye ideer til, hvor problemerne ligger gemt, og derved hvad der kan og skal gøres ved dem.

Da årsagerne til dårligt ergonomisk arbejdsmiljø ofte er komplekse, involverer løsningsforslagene i nogle tilfælde både mindre og større omlægninger i arbejdet. Det kan fx dreje sig om: 

  • inventar, indretning og fysiske rammer 
  • arbejdsredskaber, hjælpemidler, udstyr og maskiner 
  • arbejdsteknik, arbejdsstillinger og arbejdsmetoder 
  • arbejdstøj og værnemidler 
  • arbejdsorganisering, planlægning og arbejdsfordeling 
  • instruktion og undervisning 
  • holdninger, traditioner og normer

Det kan derfor være nødvendigt at have en repræsentant fra ledelsen med i planlægningen af forløbet.

Rådgivningen tilpasses jeres behov og kan både henvende sig til den enkelte, gruppen eller hele arbejdspladsen. 

Fra mit ansvar til fælles ansvar

På en arbejdsplads er der som regel nogenlunde enighed om, hvad arbejdet går ud på, og hvilke arbejdsopgaver hver især er ansat til at udføre. Det er dog ikke sikkert, at der bliver talt om, hvordan arbejdet udføres. Nogle lægger vægt på, at det skal gå stærkt, mens andre mener, at arbejdets først og fremmest skal udføres sikkert. Det kan være svært for den enkelte at vurdere, om det fx er i orden, at en beboer på et plejehjem skal vente et stykke tid med at få hjælp, fordi man skal vente på en kollega til at assistere? Eller om det på et lager er i orden at slække på sikkerheden, hvis man er kommet bagefter tidsplanen?

Fælles forståelse om ergonomi bygger på et princip om, at det er en fælles sag og et fælles ansvar at skabe en sikker arbejdsplads. Det er derfor ikke en privat sag, om I fx skal udføre en opgave alene eller sammen med andre, om I skal bruge bestemte arbejdsredskaber, eller om arbejdet skal tilrettelægges på den ene eller anden måde. 
Arbejdsmiljø Københavns konsulenter kan være med til at sætte gang i en dialog om jeres arbejdsmetoder. Rådgivningen skræddersys jeres behov og jeres konkrete situation. Den kan fx omhandle: 

  • Vurdering af belastninger og konsekvenser ved arbejdsopgaverne
  • Dialog om hvilke værdier og holdninger, I har på arbejdspladsen – og hvilke der skal ændres eller bevares
  • Afklaring af hvilke krav, I ønsker, at jeres arbejdsmetoder skal leve op til
  • Udvikling af løsningsforslag, retningslinjer og handlingsplan

Målet er, at I udvikler en fælles forståelse for ergonomi på arbejdspladsen, så den enkelte medarbejder bliver bedre i stand til at tackle arbejdsmæssige dilemmaer i hverdagen. På denne måde skal medarbejderen ikke stå alene med valget om at tilsidesætte hensyn til sig selv og sit helbred for fx at udføre arbejdsopgaven som borgeren ønsker det, udføre den hurtigere el.lign.

Løft fornuftigt

Belastningerne ved et løft afhænger af mere end blot, hvor meget der løftes. Måden, I arbejder på, er væsentlig for, hvor let løftet bliver for kroppen. Der er en række forhold, der er afgørende for, hvor belastende løftet er, og hvor meget I kan og bør løfte.

Løftet bliver lettere

I skal løfte tæt på kroppen. Det nedsætter belastningen betydeligt. Forestil jer, hvordan I ville have det i arme og ryg, hvis I gik hjem fra supermarkedet med indkøbsposerne strakt ud foran jer.

Genstanden, der skal løftes, skal have en facon, størrelse og overflade, så man kan få ordentlig fat i den. Der bruges mange kræfter på at holde en genstand, der er glat eller på anden måde er svær at tage fat i. Hvis den er for stor, er det ikke muligt at få den tæt nok på kroppen.

Bedre plads- og indretningsforhold

Det er en forudsætning, at de fysiske rammer er i orden. Det er ikke tilstrækkeligt, at I kender til gode råd om løft og kan løfte fornuftigt med arbejdsteknikker.

Arbejdspladsen skal være med god plads og være godt indrettet, så det er muligt at udføre god arbejdsteknik. Det kan handle om placering af hylder, udformning af arbejdsborde, gulvets beskaffenhed og hjælpemidler.

Når arbejdspladsen indrettes, skal lange rækkeafstande undgås, og afstande, hvor der skal bæres, minimeres. Indretningen skal forebygge løft over skulderhøjde, løft under knæhøjde og løft i skæve arbejdsstillinger.

Færre tunge løft

Ved god tilrettelæggelse af arbejdet kan I forebygge de tunge løft. I kan også mindske belastningen væsentligt ved at bruge hjælpemidler til løftet. Det er en fordel at planlægge arbejdet, så man laver flere lette løft. Det er mindre belastende for kroppen at løfte 5 kg. 20 gange end 20 kg. 5 gange.

Analysér alle forhold omkring løftet

En arbejdspladsvurdering er et nyttigt redskab til at vurdere belastningen ved løftearbejde.

I en vurdering af de ergonomiske forhold er det vigtigt at komme hele vejen rundt: Pladsforhold, indretning, inventar, hjælpemidler, arbejdets organisering og instruktion af de ansatte.

Glem heller ikke betydningen af det psykiske arbejdsmiljø. Det påvirker koncentrationen under løftet og kvaliteten af bevægelsen. Et løft starter allerede, når I går hjemmefra om morgenen!

Hvor meget må I løfte?

Arbejdstilsynet har lavet nogle retningslinjer for, hvor meget man må løfte. Vægtgrænserne varierer mellem 3 tons og 10 tons dagligt afhængig af forholdene, der løftes under. Disse tal må betragtes som vejledende maksimumgrænser.

Der er en række forhold, der er afgørende for, hvor belastende forskellige løft er. Udover genstandens vægt, rækkeafstanden og hvor ofte der løftes er der følgende faktorer der spiller ind:

  • Byrdens beskaffenhed:
    Størrelse eller formens indflydelse på arbejdsstillinger og hvor let den kan håndteres.
     
  • Den fysiske anstrengelse:
    Hvorvidt løftet skal foregå skævt/asymmetrisk så ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, eller især hvis ryggen er foroverbøjet og vrides samtidig. Om der skal løftes højt, så armene løftes, især hvis hænderne løftes til eller over skulderhøjde eller fra lave højder, så det ikke kun er byrden, der løftes, men hele kroppen. Løftearbejdets krav til tempo og præcision.
     
  • Arbejdsstedets beskaffenhed:
    Arbejdsmiljøloven siger, at løftearbejde ikke må være sundhedsskadeligt. Arbejdstilsynet anviser nogle vejledende retningslinjer for, hvordan man kan vurdere risikoen ved et løft. Udover vægt og rækkeafstand, og hvor ofte der løftes, spiller følgende faktorer ind som pladsforhold og indretning i forhold til underlag, trapper, temperatur, belysning mm.
     
  • Arbejdsforhold i øvrigt:
    Omfanget af hyppigt gentagne løft eller langvarig bæring. Risiko for uventede belastninger. Vibrationer, fremmedstyret løft, dårligt psykosocialt arbejdsmiljø eller travlhed, løftearbejde udført med manglende rutine og uhensigtsmæssig arbejdsteknik, løft/bæring, der indgår i et arbejde, som i øvrigt belaster ryggen.