”Hvis du vil være hjemmehjælper, skal du også kunne forflytning"

Da Christa Zacharias skulle forflytte en dement beboer i hjemmeplejen i Vanløse, fik hun vredet sin ryg så meget, at hun pådrog sig en rygskade. En skade, hun har døjet med lige siden.

- Kurset i forflytning var en øjenåbner for mig. Havde jeg vidst, hvordan jeg bedst flytter og løfter, uden at gøre vold på mig selv, var skaden nok ikke sket.

Christa Zacharias, som har en uddannelse i socialpædagogik, en bachelor i informationsvidenskab og en diplomuddannelse i offentlig forvaltning, har de sidste mange år af sit arbejdsliv primært arbejdet med IT. Først for nyligt har hun fået job som plejer i Ældreplejen i Vanløse.

- Det er verdens bedste arbejde; jeg elsker mine beboere. Jeg skal aldrig tilbage foran en computer igen, siger hun med et smil.

- Jeg har været på hygiejnekursus, og flere andre kurser, men jeg har aldrig lært at forflytte en borger, der ikke kan flytte sig selv.

- Og man kan vel sige: Hvis du vil være hjemmehjælper, skal du også kunne forflytning – det er jo helt elementært; man kommer ikke uden om det.

Nye tricks og hjælpemidler

For Bettina Tarp Hansen, sosuassistent på Verdishave Plejecenter, var forflytningskurset god som genopfriskning af teknikker, hun i forvejen kan, men også hun har lært nye tricks:  

 - I min rolle som forflytningsvejleder, er det vigtigt at få ny viden, så der var mange aha-oplevelser for mig på kurset. Fx gode tips og tricks i forhold til hjælpemidler: Glidestykker, særlige madrasser og brug af div. redskaber, der ikke er så institutionsagtige at se på, og dermed gør borgeren mindre syg.

- Kurset var meget lærerigt for mig, og jeg var glad for at få mulighed for at være med på kurset – det giver mig en følelse af, at nogen passer på mig, siger hun.

Bettina mener også, at så mange plejere som muligt skal sendes afsted på forflytningskursus:

- Der sker jo hele tiden nyt på området - men også for at få genopfrisket teknikker, man måske har lært i tidernes morgen. Det er svært at huske alle de gode tricks i en hverdag, hvor man hurtigt kommer ind i gamle vaner igen.  

Christa supplerer:

- Ligesom vi skal lære at bruge en computer, og bliver sendt på kursus, når den får et nyt styresystem, så skal vi, der arbejder med plejekrævende mennesker, også opgraderes.

- Ja, og det bliver dyrt i længden med sygemeldinger og arbejdsskader, hvis medarbejderne ikke ved hvordan, de forflytter de ældre borgere, tilføjer Bettina.

En win-win for alle

Begge er enige om, at servicen for borgerne bliver ”100 gange bedre”, hvis medarbejderne er ordentligt klædt på til opgaven. Og at plejemedarbejdernes arbejdsvilkår også bliver klart bedre.

Det er en ren win-win, mener de.

På forflytningskurset er undervisningen meget praktisk funderet; deltagerne medvirker i rollespil, og skal selv prøve at flytte og blive flyttet. Den del af kurset var begge deltagere også svært glade for:

- Når man får hands-on erfaring med forflytning, sætter det sig i fingrene på en helt anden måde, og man husker det bagefter, fortæller Christa.

- Vi var ’oppe på dupperne’ hele tiden – og blev undervist af dygtige og engagerede undervisere. Det var et stort plus, tilføjer hun.

Bettina supplerer:

- Når vi som sosu’ere og plejere i hjemmeplejen får et ”Tusind tak” fra en borger, så er det ofte med taknemlighed i stemmen, og måske et tegn på, at borgeren har haft en dårlig oplevelse tidligere. Derfor er det helt essentielt, at vi får flere afsted på de her kurser.  

– Vi kan være nok så engagerede efter et kursus, men hvis vores kolleger ikke er med på den, så batter det jo ikke.