Lederkonferencen Sæt spot på ledertrivsel – hvad lærte vi?
Vi lever i en tid præget af acceleration. En tendens til at gøre flere ting på mindre tid for at få mere ud af tilværelsen. Det præger vores liv og giver risiko for stress og udbrændthed. Det påvirker derfor også vores velfærdssamfund og arbejdspladserne. Og det påvirker rammerne for at bedrive ledelse.
I Arbejdsmiljø København arbejder vi tæt sammen med Københavns Kommunes ledere og det er tydeligt, at lederes opgave kan være udfordret.
Man forventer, at det øgede pres og den ubalance, som mange oplever, kan fixes med god ledelse. Men det har kun gjort det vanskeligere for ledere at lykkes med opgaven og få enderne til at nå sammen. Samtidig har lederne ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø og skal så vidt muligt skærme dem og forebygge overbelastning, stress, mistrivsel, opsigelser og sygefravær.
Lederes trivsel ved vi ikke nok om. Det er underbelyst i forskningen, litteraturen og på arbejdspladserne. Trivselsundersøgelsen i Københavns Kommune er målrettet medarbejderne, og der spørges ikke specifikt ind til lederes trivsel. Til gengæld ved vi, at der på nationalt plan er tiltagende mangel på ledere, at der generelt er udfordringer ift. rekruttering af ledere, og at interessen for ledelse blandt unge er nedadgående.
Hvad siger lederne selv?
Netop fordi lederes trivsel er underbelyst i forskningen, var vi i forberedelsen af konferencen meget opmærksomme på, hvordan vi kunne gribe feltet an uden at trække egne som samtidens forforståelser ned over problemstillingen. De metodiske hensyn kombineret med ønsket om at udvikle en konference med høj relevans, målrettet den helt snævre deltagergruppe, betød, at vi forud for konferencen valgte at gå ud og spørge de deltagende ledere om, hvilke faktorer der henholdsvis begejstrer og belaster dem ved at være ledere, samt hvad de oplever som beskyttende faktorer, og hvad de savner mest i deres arbejdsliv.
Vi fik 110 besvarelser, og det fremgik tydeligt, at ledernes begejstring primært vedrører deres respektive ledelsesmæssige kerneopgave, nemlig at se resultater samt at understøtte medarbejderne i faglig udvikling.
Lederne giver også udtryk for at være særligt belastet af ubalance mellem krav og ressourcer og en gennemgående oplevelse af mange opgaver og møder samt stigende kompleksitet i opgaveløsningen i kombination med for få ressourcer og tid.
Besvarelserne fremhæver især ledergrupper og nærmeste leder som de mest fremtrædende beskyttende faktorer. Det handler særligt om muligheden for at få sparring, anerkendelse og støtte til at løse ledelsesopgaven.
Når vi spørger til, hvad lederne savner i deres arbejdsliv, er det gennemgående tema administrativ support. Lederne oplever selv, at de bruger for meget tid på at løse forskellige administrative opgaver. Tid, de i virkeligheden skulle bruge på deres kerneopgave. Og endelig fremhæves mangel på ledernetværk, hvor de kan søge inspiration, støtte og sparring til at løse ledelsesopgaven. Det giver særligt mening, når vi ser, at netop ledelsesrelationer kan være en stor beskyttelsesfaktor.
Inspiration udefra
For at slå emnet om ledertrivsel fast, havde vi indledningsvis forfatterne til bogen ”Hvem passer på chefen?” Lill Palmblad og Louise Dinesen med til at dele viden om, hvad man konkret kan gøre for at skabe trivsel for ledere. I deres bog, underbygger de, at ledelse er et højrisiko arbejdsmiljø, hvor de faktorer, der begejstrer i lederjobbet, også kan være de selv samme faktorer, der belaster.
Lederkonferencens 5 spots
Med afsæt i såvel egen undersøgelse som oplæg satte Arbejdsmiljø København spot på ledertrivsel. Og det blev gjort ud fra fem forskellige workshops, som deltagerne kunne deltage i, nemlig:
- Sæt spot på kroppen - en vej til ro, restitution og nærvær
- Sæt spot på dig selv, leder – led dig selv på kloge måder
- Sæt spot på ledergruppens trivsel – løs opgaven med psykologisk tryghed
- Sæt spot på ledere for ledere – hvad med din trivsel?
- Sæt spot på organisationen – kan man skabe balance i et system præget af underskud?
1. ”Jeg skal til at tale med min krop hver dag”
Arbejdsmiljøkonsulenterne Rasmus Ringgaard Schierbeck og Toke Jakob Jensen, der stod for workshoppen Sæt spot på kroppen var spændte på, om deltagerne koblede sig på tilgangen og mindsettet, som for mange er anderledes, ny og – for nogen - grænseoverskridende. Men siden konferencen har der været flere forespørgsler til Arbejdsmiljø København om samarbejde, hvor kroppen er i fokus for lederens trivsel. Hørt på workshoppen fra en deltager: ”Jeg skal til at tale med min krop hver dag”.
2. Rart at sparre med andre lederkolleger
På workshoppen Sæt spot på dig selv, leder blev det tydeligt for arbejdsmiljøkonsulenterne Io Ungfelt og Sara Brogaard, at det vil være godt for ledertrivslen at tale om selvledelse i ledergruppen, så ledergruppen kan støtte hinanden og få indblik i hinandens styrker og uudnyttede potentialer. De oplevede ligeledes, at det var rart for deltagerne at sparre med andre lederkolleger om selvledelse og blive spejlet i de fælles udfordringer.
3. Magien skal ske i ledergruppen
I den workshop, der handlede om at sætte spot på ledergruppens trivsel, ville arbejdsmiljøkonsulenterne Lotte Bertelsen og Lasse Rønnoe gerne gå lidt til deltagerne. Psykologisk tryghed er efterhånden et kendt fænomen. Workshoppen skulle derfor handle mere om, hvordan vi kommer i gang med at skabe psykologisk tryghed, og det kræver nogle øvelser og refleksioner, som kan være sårbare og svære. Tiden er begrænset på en workshop, men det vigtigste var at sætte noget i gang, så deltagerne kunne se sig selv og afprøve øvelserne hjemme i deres ledergrupper, hvor god viden kan omsættes til praksis.
4. ”Vi burde aflyse alle vores mange møder, og gøre det her i stedet: Reflektere med hinanden”
En konference er typisk spækket med input og ord, så på workshoppen Sæt spot på leder for lederes trivsel inviterede arbejdsmiljøkonsulenterne Mette Kjærgaard Svendsen og Jeanette From deltagerne til at komme i kontakt med deres egen trivsel og ikke mindst relatere sig til hinanden. Både den indledende spørgeskemaundersøgelse samt forskning understreger, hvor vigtigt det relationelle er ift. ledertrivsel, så dette var et særligt fokus på denne workshop.
Og det var tydeligt, at lederne havde gavn af at vende disse spørgsmål med netop lederkolleger. Som én leder afslutningsvist sagde: ”Vi burde aflyse alle vores mange møder, og gøre det her i stedet: Reflektere med hinanden”. Erfaringen, som Mette og Jeanette tager med sig fra workshoppen er, at vejen videre altid involverer nogle andre: Fx chefen, man er tryg ved og som har ens ryg eller ledergruppen, som man i hverdagen er på hold med, og kan sparre med.
5. At skabe balance i ”et udpint velfærdssamfund”
På den anden workshop målrettet ledere for ledere satte vi fokus på det at lede organisationen. Vi havde inviteret forsker Susanne Ekman til at give et indblik i hendes forskning, som bidrog til refleksioner om, hvordan man som chef kan bidrage til at skabe balance i ”et udpint velfærdssamfund”, som hun kalder det, når det skal sættes på spidsen.
Workshoppen skulle både bidrage til spejling og lettelse ved, at det man oplever, bliver sagt højt. Derudover skulle den udfordre perspektiverne, når Ekman, underbygget af sin forskning, påpeger nogle alvorlige udfordringer ved vores velfærdssamfund uden at foreslå løsninger, der er lette at gå til.
Oplevelsen fra de to arbejdsmiljøkonsulenter fra Arbejdsmiljø København var da også, at der på workshoppen blev udtrykt såvel lettelse som genkendelse hos deltagerne og en vis frustration over vilkårene:
”Det slår også fast, at vi i Arbejdsmiljø København skal holde tungen lige i munden, når vi på den ene side skal forholde os til de til tider barske realiteter samtidig med, at vi skal hjælpe vores ledere med at bevare tilstrækkeligt håb og handlekraft”
Afrunding af dagen
Som afslutning på dagen delte Mette Thingstrup perspektiver fra hendes bog ”Livsledelse”, hvor hun opfordrer ledere til selv at tage ansvar for eget liv ved bevidst at forholde sig til det, som livet byder på og tage hånd om det undervejs. Mange ledere kan nemlig have tendens til at glemme sig selv i forsøget på at bedrive god ledelse over for deres medarbejdere.
Evaluering – hvad tog lederne med sig
Flere af tilbagemeldingerne i evalueringen af lederkonferencen viste, at ledertrivslen står højere på dagsordenen nu end før 22. maj. Flere ledere har særligt bidt sig fast i vigtigheden af psykologisk tryghed i ledergruppen. Og så var der lidt blandede opmærksomheder:
- Nogle blev meget inspirerede af Susanne Ekmans nærhedsprincip ift. prioritering af opgaver. Det er et spørgsmål, de fremover vil stille i ledelsesteamet, når de står overfor noget nyt, eller når der er knaphed på ressourcer
- Andre har allerede brugt meget af det, de var igennem på dagen i 1:1 samtaler med ledere
- Nogle fremhæver behovet for at højne respekten for egen kalender og en øget bevidsthed om selfcare og livsledelse
- Nogle er allerede i gang med at sætte ledertrivsel på dagsordenen i deres ledergruppe og drøfter hverdagscases under emner som fx kommunikation, mental overload, kompleksitetsparadokser og udstrakthed mm.
- Og en skriver: ”Vi var godt i gang med at have fokus på ledertrivsel. De ledere jeg har i reference har fået øje på, at det er godt, at vi har prioriteret længere tid til ledermøder og at disse også er hyppige. På den måde har konferencen hjulpet mig med at holde fast i, at det giver mening at prioritere tid til, at vi som ledelse har rum til at drøfte vores forskellige perspektiver på forskellige opgaver.”
Endelig fik vi en generel tilbagemelding om, at hvis man kunne have været sammen på konferencen som ledergruppe, ville det have givet bedre mulighed for effekt i hverdagen med udgangspunkt i inspiration fra lederkonference. Vi tager naturligvis alle de gode input med i forhold til eventuelle fremtidige lederkonferencer.