Nyt Arbejdsmiljøbrev om TU25

Læs med og bliv klogere på, hvordan arbejdspladsen bliver parat.

Så er det snart tid til den store trivselsundersøgelse, som fremoverafvikles hvert tredje år i Københavns Kommune.

Den 5. marts 2025 udsendes spørgeskemaerne til alle medarbejdere i Københavns Kommune, som får mulighed for at dele oplevelser og perspektiver på trivsel og arbejdsmiljø.

God trivsel og et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen er nøglen til at lykkes med jeres fælles kerneopgave. Trivselsundersøgelsen er ikke kun et værktøj til at sætte fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø – den er også et stærkt grundlag for gode dialoger på arbejdspladsen og en vigtig del af kortlægningen i jeres APV-arbejde. 

I Arbejdsmiljø København står vi klar med rådgivning til kommunens arbejdspladser under hele processen. 

Vigtige datoer for TU25

5. marts - spørgeskemaet sendes ud

25. marts - svarfrist for undersøgelsen

2. maj - ledere kan trække rapporten

Vær parat til TU - Film & podcast 

Det er vigtigt at skabe engagement omkring trivselsundersøgelsen for at få en høj svarprocent, og det er vigtigt at planlægge gennemførelsen og opfølgningen i god tid. 

Filmen og podcasten Vær parat til TU handler om, hvordan I kan tilrettelægge en god proces på jeres arbejdsplads, så I bliver klædt på til at møde medarbejderne med de vigtigste spørgsmål om undersøgelsen, og at de får et blik på den videre proces og et engagement for, hvor meningsfuld en sådan undersøgelse er.

Se og lyt med her: Orientér dig på farten | Arbejdsmiljø København

 

Hvad spørges der til i år?

I TU25 er der 34 fælles spørgsmål, som stilles til alle uanset forvaltning. De fælles spørgsmål er inddelt i 4 kategorier: Psykisk arbejdsmiljø (herunder bl.a. trivsel, motivation, samarbejde, ledelse, læring og udvikling samt håndtering af krav i arbejdet), fysisk arbejdsmiljø, sundhed & sygefravær samt krænkende adfærd.

I år er 19 af de 34 fælles spørgsmål omformulerede eller helt nye spørgsmål. Herudover har hver forvaltning mulighed for at supplere med forvaltningsspecifikke spørgsmål. Se mere her: Ofte stillede spørgsmål | Medarbejder i Københavns Kommune

 

Fysiske møder eller åbne online-møder med Arbejdsmiljø København – lidt for enhver smag 

Vi har forskellige tilbud til, hvordan I kan få råd og støtte fra AMK i forbindelse med TU. I kan allerede nu tilmelde jer de fysiske møder i forvaltningerne, hvor konsulenterne fra Arbejdsmiljø København holder oplæg. En anden mulighed er at deltage på korte online-møder med AMK. Se mulighederne her: Kurser & arrangementer | Arbejdsmiljø København

 

Guide til en god trivselsundersøgelse

På vores hjemmeside finder I en guide til arbejdet med trivselsundersøgelsen.

TU-Guiden er skrevet til deltagerne i MED-udvalgene og skal inspirere til, hvordan I kan forberede trivselsundersøgelsen bedst muligt og følge op på resultaterne på en god måde. 

Find guiden og andet materiale her: Værktøjer til før & efter TU | Arbejdsmiljø København

Inspiration og værktøjer

For at hjælpe jer godt i gang har vi på vores hjemmeside samlet en række spændende materialer, så I nemt kan komme i gang. Vi har hurtig hjælp til dig, der har travlt (fx podcasts og korte film) og grundig hjælp til dig der er ny (fx vores TU Guide). Du kan også ringe til os eller søge om rådgivning.

I kan med blot en mindre indsats gøre en afgørende forskel og dermed skabe et langt bedre forløb omkring TU25. 

Se hele TU25-hjemmesiden her: Trivselsundersøgelse i Københavns Kommune | Arbejdsmiljø København 

Find kontaktpersoner, spørgeramme og information til ledere med mere her: Trivselsundersøgelsen | Medarbejder i Københavns Kommune

Læs særtillægget og vores andre arbejdsmiljøbreve her