Omlægning af forflytningsvejleder-uddannelsen

I samarbejde med Center for HR og Uddannelse, har Arbejdsmiljø København lavet en omlægning af forflytningsvejlederuddannelsen, gældende fra 2025. Det betyder bla. at Arbejdsmiljø København fremover kan udbyde circa 40 pladser mere på uddannelsen.
Billede
Arbejdsmiljø København

I samarbejde med Center for HR og Uddannelse, har Arbejdsmiljø København lavet en omlægning af forflytningsvejlederuddannelsen, gældende fra 2025. Dette sker ud fra ønsket om at reducere antallet af kursusdage pr. kursist og ønsket om at se muligheden for at anvende mere simulation som læringsmetode i undervisningen. 

På denne baggrund udbyder AMK derfor en Forflytningsvejlederuddannelse på 6 dage i alt, bygget op af tre moduler af hver 2 dages varighed.

Arbejdsmiljø København har desuden ajourført uddannelsen så den er i tråd med Arbejdstilsynets vejledning D.3.3-1 om manuel håndtering og forflytning fra april 2024. På modulerne vil der blive arbejdet med forflytning i praksis med vægt på tre overordnede hovedtemaer:

  • Forflytningsteknik, borgerens ressourcer og arbejdsredskaber
  • Samspillet med arbejdsmiljøet, risikovurdering og analyse
  • Forflytningsvejlederens rolle og vejledning i praksis.

Endvidere øger Arbejdsmiljø København antallet af hold og samlet set vil justeringen betyde, at AMK udbyder ca. 100 pladser til uddannelse af forflytningsvejledere i 2025 til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Uddannelsen vil være tilgængelig i Plan2Learn fra uge 50.