Besøg fra Arbejdstilsynet
Da der er frister for tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet, er det vigtigt, at I tager fat i Arbejdsmiljø København, hvis I er i tvivl eller vurderer, at I har brug for rådgivning.
Arbejdsmiljø København kan hjælpe jer, hvis I har fået et påbud eller et aftaleforløb med Arbejdstilsynet.
Arbejdsmiljø København kan fx hjælpe jer med at:
- Vurdere, hvordan I bedst forholder jer til et tilbud om aftale med Arbejdstilsynet.
- Vurdere om der er grundlag for at gøre indsigelse til påbuddet i form af et høringssvar.
- Forstå hvordan processen omkring et aftaleforløb og et påbud er – og hvad jeres opgaver og pligter er i processen.
- Løse og forebygge de problemer, der er kommet aftale eller påbud om.
Hent oversigten her
Rådgivning fra Arbejdsmiljø København
Fold alle ud
Særligt om påbud om ”undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø”
Hvis I får et påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, er der krav om, at det skal være en ekstern arbejdsmiljørådgiver, der foretager undersøgelsen. I kan finde listen over de rådgivere, der har autorisation på det psykosociale område på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdsmiljø København kan dog stadig hjælpe jer med rådgivning om processen.
På selvejende institutioner i kommunen kan Arbejdsmiljø København være ekstern arbejdsmiljørådgiver for denne type påbud.
Bliv klar til tilsyn
Tilsyn fra Arbejdstilsynet sker typisk uden varsel. I bør derfor være klar til tilsyn allerede nu.