Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme

Har du som ansat i Københavns Kommune oplevet eller været vidne til seksuel chikane eller sexisme på din arbejdsplads?

I Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme kan vi guide og rådgive dig om, hvilken hjælp og støtte du kan få. Vi hjælper både i enkeltsager og i situationer omkring generel kultur på arbejdspladsen.

Ring til os

Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme

OBS. Hvis du ønsker at være anonym, må du ikke oplyse dit navn, når du kommer igennem.

Vi har åbent på telefonen:

Mandage: 9-11

Onsdage: 13-15

Fredage: 9-11

Skriv til os

Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme

Du kan skrive til os når som helst og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

 

OBS. Hvis du ønsker at være anonym, skal du undlade at give os oplysninger, der gør det muligt at identificere dig. Det kan fx. være navn, kontaktoplysninger, arbejdsplads, stilling mv.

 

Gå til den skriftlige portal

Du kan henvende dig anonymt

Du kan både skrive og ringe til os anonymt. Læs mere om anonymitet, databeskyttelse og GDPR.

Vi understøtter den lokale håndtering

Den anonyme enhed er et supplement til jeres lokale arbejde med håndtering og forebyggelse af seksuel chikane og sexisme på arbejdspladsen. Er du leder, AMR eller TR, kan du kontakte os for få hjælp til at vurdere, om seksuel chikane eller sexisme foregår på din arbejdsplads. 

Følg op på undersøgelsen af sexistisk kultur og adfærd

Har du brug for hjælp til at følge op på undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på arbejdspladsen, så læs mere her.

Få svar på:

Vis alle

Hvad er seksuel chikane?

Seksuel chikane er krænkende adfærd af seksuel karakter og uønsket seksuel opmærksomhed. Seksuel chikane er karakteriseret ved at fortsætte ud over det punkt, hvor du synes, det er acceptabelt.

Læs mere i Københavns Kommunes politik for Krænkende adfærd.

Hvad er sexisme?

Sexisme er forskelsbehandling på baggrund af køn. Det vil sige fx kønsundertrykkende eller kønsdiskriminerende adfærd.

Læs mere i Københavns Kommunes politik for Krænkende adfærd.

Hvordan vurderer jeg, om en hændelse, jeg har været ude for, er seksuel chikane?

Vores rådgivere kan hjælpe dig med at afklare, om en hændelse er seksuel chikane. Rådgivningen baserer sig på gældende lovgivning og kommunens politik på området.    

Seksuel chikane er krænkende adfærd af seksuel karakter og uønsket seksuel opmærksomhed. Seksuel chikane er karakteriseret ved at fortsætte ud over det punkt, hvor den der udsættes herfor synes, det er acceptabelt.   

Det kan fx være:  

  • Uønskede berøringer 
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem 
  • Sjofle vittigheder og kommentarer 
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner 
  • Visning af pornografisk materiale. 

Man kan godt blive i tvivl og tænke, om man selv har lagt op til noget og derfor holde oplevelserne for sig selv. Det er aldrig dit ansvar, at du bliver udsat for seksuel chikane, og det er derfor vigtigt at tale med nogen om det - enten med din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller din leder. Og hvis du ønsker at være anonym, kan du  ringe eller skrive til vores rådgivere.     

Hvordan er jeg anonym?

Vi værner om anonymiteten i din henvendelse, og du kan få rådgivning hos os fuldt ud anonymt.

Vi kan ikke se, hvilket nummer du ringer fra. Ved skriftlige henvendelser kan vi ikke se din mailadresse eller IP-adresse.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du ønsker at bevare fuld anonymitet, så skal du undlade at give os oplysninger, der gør det muligt at identificere dig. Det kan fx være navn, adresse, arbejdsplads, stilling mv.

Hvis du vælger fuld anonymitet, så registrerer vi ingen oplysninger om dig.

Hvis du vælger ikke at være anonym

Hvis du vælger at ophæve din anonymitet, når du henvender dig til os, stiller lovgivningen krav om, at vi registrerer oplysninger om din henvendelse/sag. Vi har dog stadig almindelig gældende tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som du giver.

Formålet med at registrere og gemme oplysninger er, at vi skal kunne dokumentere dit sagsforløb hos os. Både for at kunne vejlede og rådgive dig bedst muligt og for at kunne opfylde din ret til indsigt, aktindsigt og øvrige rettigheder efter gældende lovgivninger om notatpligt/journalisering samt databeskyttelsesforordningen, også kaldet GDPR.

Vi har pligt til at sørge for, at personlige oplysninger opbevares fuldt ud sikkert. Kun Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme har adgang hertil – samt dig selv, hvis du søger om aktindsigt.

De givne oplysninger vil desuden indgå i en anonymiseret form i vores statistik over brugen af enheden.

Du har som allerede nævnt en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, bl.a. ret til indsigt og berigtigelse, ligesom du kan klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger.

Hvem sidder i enheden?

I Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme sidder en række erfarne rådgivere fra Arbejdsmiljø København. Rådgiverne har en høj grad af ekspertise indenfor psykologisk støtte og krisehjælp, samt arbejdsmiljøfaglig viden i forhold til at identificere, forebygge og håndtere krænkende adfærd af seksuel karakter og sexisme på arbejdspladsen. 

Vejledning til medarbejder

Læs om, hvordan du som medarbejder kan bruge Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme

Vejledning til leder, AMR og TR

Her kan du læse om, hvordan du som ansat i Københavns Kommune kan bruge Enhed for anonym håndtering af seksuel chikane og sexisme.