Fysisk trivsel ved computeren
Smerter og fysisk trivsel er ikke kun et spørgsmål om den rette stol eller indstilling af skærmen. Denne onepager giver arbejdsmiljøgruppen inspiration til at arbejde bredt og systematisk med fysisk trivsel – fra indretning og arbejdsredskaber til bevægelse, arbejdsfællesskab og trivsel samt tip til øvelser og tilpasning af egen arbejdsplads til medarbejderen. Materialet indeholder også konkrete forslag til, hvordan I kan sætte smerter på dagsordenen og følge op på jeres indsatser.
Et samarbejde om fysisk trivsel
Onepageren er initieret på baggrund af et samarbejde mellem Socialforvaltningen og Arbejdsmiljø København.
Målet har været at skabe et konkret og anvendeligt redskab, der ikke alene handler om ergonomi, men som understøtter arbejdsmiljøgruppernes arbejde med fysisk trivsel for de medarbejdere, der arbejder ved en computer. Onepageren er tænkt som et fysisk arbejdsredskab, som arbejdsmiljøgruppen kan have ved hånden og tage frem i det løbende arbejde med fysisk trivsel og forebyggelse af smerter. Den kan bruges som afsæt for dialog på arbejdsmiljøgruppemøder, til at identificere udfordringer og til at drøfte, hvilke initiativer der kan afprøves på arbejdspladsen.
Print materialet, fold det på midten, og brug det som en lille, overskuelig guide, der gør det nemt at indhente viden og have konkrete handlemuligheder lige ved hånden.
Har I brug for hjælp?
Et samarbejde med Arbejdsmiljø København kan være relevant, I har behov for sparring til AMO/MED i forhold til jeres opgave med fysisk trivsel. Det kan fx være hjælpsomt, hvis I oplever en cocktaileffekt i arbejdsmiljøet, hvor flere belastende faktorer optræder samtidig, hvor stor arbejdsmængde og tidspres er kombineret med smerteproblematikker. Følg jeres forvaltnings proces for rekvirering af Arbejdsmiljø København.
Hent og print onepageren nederst på siden her
Læs mere om Arbejdsmiljø Københavns arbejde med den fysiske trivsel ved computerarbejde.