Kom til lancering af nyt katalog, leder
Kataloget Forebyg stress på arbejdspladsen er en samling af de bedste redskaber, vi i P.S. - Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune - har arbejdet med i en årrække ude på de københavnske arbejdspladser.
Det glæder vi os til at præsentere for lederne i Københavns Kommune og I inviteres derfor til lancering af kataloget på et morgenmøde på Rådhuset 26. oktober kl. 8.30-10.00.
På morgenmødet:
- Sætter vi spot på strategisk, organisatorisk forebyggelse af stress
- Præsenterer og udleverer kataloget – og I får mulighed for at dykke ned i de konkrete redskaber, som er særligt relevante for netop dig eller din organisation
- Får I mulighed for også at drøfte aktuelle udfordringer indenfor emnet med andre ledere.
Tilmeld jer direkte i Plan2Learn herunder.
Flere tilbud fra P.S. i efteråret
Går I glip af morgenmødet, udbyder P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune - workshops for ledere og andre organisatoriske nøgleaktører med henblik på at arbejde mere i dybden med temaet og redskaberne.