Under trivselsundersøgelsen

Her finder I information om, hvad der er godt at gøre i svarperioden under trivselsundersøgelsen

Mens trivselsundersøgelsen gennemføres, kan I:

  • Skabe rammerne for, at medarbejderne kan deltage i undersøgelsen
  • Sikre at medarbejderne kan få afklaret eventuelle spørgsmål om undersøgelsen
  • Skabe tillid til anonymiteten
  • Afklare hvilken tidsperiode, som trivselsundersøgelsen dækker
  • Kommunikere som planlagt i kommunikationsplanen

Det kan være med til at sikre en god svarprocent:

  • At ledelsen melder ud, at medarbejderundersøgelsen er vigtig, og hvad resultaterne vil blive brugt til
  • At medarbejderne kan bruge arbejdstiden til at besvare spørgeskemaet. Arbejdspladsen kan fx aftale, at skemaet udfyldes i et bestemt tidsrum
  • At der er stillet hjælperedskaber, som fx computer, til rådighed til besvarelse
  • At medarbejdere med læsevanskeligheder får hjælp
  • At alle medarbejdere får spørgeskemaet. Vær opmærksom på, om nogle er fraværende pga. sygdom, skifteholdsarbejde eller andet
  • Følg med i svarbarometeret undervejs og lav eventuelt små, lokale konkurrencer for at motivere medarbejderne til at svare på spørgeskemaet.